Spoler man tiden tilbage til VM i Sverige og kaster et blik på podiet, var det ofte domineret af gult og blåt.
Konklusionen er svær at komme udenom: Svenskerne er virkelig dygtige til OCR.

Det leder naturligt til et opfølgende spørgsmål: Hvorfor?

Træner de mere? Har de bedre faciliteter? Nød de godt af hjemmebanefordel? Eller gemmer der sig måske en hemmelig ingrediens i knækbrødet?

Forklaringen skal nok findes både i knækbrødet og i en mere jordnær kategori: strukturen. Altså den måde OCR er organiseret på i Sverige.

I Danmark står OCR lidt uden for det etablerede idrætsfællesskab. Selv kæphesteridning har fundet plads under et forbund – Dansk Rideforbund.

Herhjemme er OCR organiseret under DOCRU, men det er det eneste organ, der repræsenterer sporten, og organisatorisk set står den derfor ret alene.

Sådan er det ikke i Sverige. Her er OCR placeret under de trygge og kyndige vinger hos Svensk Friidrott – det svenske atletikforbund.
Svensk Friidrott arbejder målrettet for en langsigtet og bæredygtig udvikling af atletikken og fungerer som paraplyorganisation for en bred vifte af sportsgrene.

Det giver en række klare fordele: adgang til faciliteter, støtte fra forbundet, bedre muligheder for at søge tilskud – og meget mere. Det fortæller Jari Forsman, en af hovedkræfterne bag det netop afsluttede VM og arrangør af Tors Trophy.

Det forholder sig også således, at der er oparbejdet en relativt stor pulje af dygtige svenske atleter, der således fungerer som kritisk masse, når der skal stilles hold til eksempelvis “Adaptive Teams” eller “Team Relay” og skulle der være forfald i forbindelse med sygdom, skade eller manglende form, så vil der være en kompetent erstatning. 

Som Linnea Stenson forklarer det: 

-Det svenske felt er meget konkurrencepræget, selv ved vores nationale løb og mesterskaber. Det sætter en høj standard – hvis du vil placere dig højt, skal du træne hårdt! Der er ikke én enkelt svensker, der er den bedste; vi er mange, der skiftes til at stå på podiet. Så på en måde presser vi hinanden til at blive bedre og bedre! Og internt holder det niveau, vi er på lige nu, ret godt stand mod andre verdensklasseatleter.

Daniel Ekström har også et bud.

-Jeg tror det, fordi verdensmesterskaberne var mere i den nordiske stil inden for OCR – hurtige baner med flydende forhindringer. Så er der mange af os, der har jagtet det i lang tid og er i god form! Hvis man konkurrerer mod de bedste, hæves alles niveau, og det er kendt, at de danske og hollandske atleter har domineret i lang tid, og vi har konstant konkurreret mod dem gennem årene – og dermed også selv blevet bedre. Og på den lange bane betyder det bestemt noget at svensk OCR hører under et stort nationalt forbund.

Hvor står vi så henne i Danmark?

DOCRU præsenterede ved generalforsamlingen i 2024 intentionen om netop at finde en “legekammerat” og det seneste DM i 400 meter var netop et af de første spadestik i retning af at nærme sig et forbund. I nævnte tilfælde Dansk Atletik Forbund. Processen er pt lidt strandet, simpelthen grundet mangel på hænder, lyder det fra DOCRU, men intentionen er stadig at bejle til DAF, således at der kan drages nytte af de muligheder der er for træning, uddannelser og støtte til sporten.